Fødselsforberedelse førstegangsfødende
Tilmeld
Dette kursus er for dig, der skal være mor for første gang, og som ønsker at møde fødslen med ro, styrke og bevidsthed.
Vi mødes 8 gange, hvoraf din fødselspartner deltager 2 aftener (13.8 og 27.8). Jeg anbefaler, at du vælger et forløb, der slutter ca. 14 dage før din termin.
Hver gang arbejder vi med:
- Kropslig bevægelse, der styrker, smidiggør, aflaster og øger bevidstheden om din gravide krop.
- Øvelser, der fremmer kredsløbet og gør dig bedre rustet til at støtte kroppen under fødslen.
- Viden om fødslens anatomi, fødslens faser, hvad veer er, og hvordan de arbejder i din krop.
- Hvordan du bedst arbejder med veerne, skaber et godt ve-miljø og bruger gode redskaber til at håndtere veer og pauser.
- Åndedrætsteknikker, ve- og hvilestillinger, pressemåder, smertelindringsmuligheder og bevægelse under veer, der kan styrke en aktiv fødsel.
- Tegn på begyndende fødsel, gode råd og øvelser til tiden i hjemmet — og hvornår det er tid til at tage afsted til fødestedet.
- Mentaliseringsfokus, der hjælper dig med at bevare ro, føle kontrol og være nærværende i det, der sker — også hvis noget går anderledes end planlagt.
- Vi taler om dine ønsker til fødslen og hvordan du bedst kan lande i rollen som mor.
- Den første tid med barnet: beroligelse, hud mod hud, amning og hvordan din krop arbejder og heler efter fødslen.
Vi afslutter hver undervisningsgang med afspænding, en kop te og en let forfriskning — og der er altid god tid til spørgsmål og samtale.
Fællesaftener med fødselspartner:
De to fællesaftener er for jer begge. I øver sammen, hvordan I kan støtte,
lindre, berolige og styrke hinanden — både under veer og i pauserne. Vi taler
også om jeres første tid som familie, amning, det lille barns behov, søvn og
hvordan I som forældre kan samarbejde bedst muligt for at skabe ro og nærhed
for jeres nyfødte barn.
Jeg
sørger for at skabe et trygt undervisningsrum med plads til alt det, I bringer
med jer — både spørgsmål, bekymringer og glæder. Min erfaring er, at mange
knytter gode relationer på holdet, og der er mulighed for at fortsætte sammen
på et efterfødselskursus ca. 6 uger efter sidste gang. Spørg mig gerne for info
og tilmelding.
OBS: Rabat som
pensionist/efterlønner/dagpengemodtager/SU-modtager gælder kun ved bopæl i
Københavns Kommune. Vi har pligt til at indhente dokumentation.
Undervisningssted
Praktisk information
- Hold nr:
- 22288
- Første møde:
- 6.08.25 kl. 16:00
- Sidste møde:
- 3.09.25 kl. 16:00
- Mødegange:
- 5
- Lektioner:
- 16
Pris
- Almen
- DKK 2600,00
- Dagpengemodtager
- DKK 2444,00
- Efterlønsmodtager
- DKK 2444,00
- Pensionist
- DKK 2444,00
- SU-modtager
- DKK 2444,00
