Fødselsforberedelse flergangsfødende

Tre gravide kvinder sidder på stole

Fødselsforberedelse for dig, der skal være mor igen

🌼 En tryg og styrkende forberedelse til fødslen — og til livet som familie med endnu et barn.

Dette kursus er for dig, der venter barn igen, og som ønsker at møde fødslen med ro, viden og tillid til din krop og dine erfaringer — samtidig med at du får plads til at dele tanker og spørgsmål med andre i samme situation.

Hvad får du med?

  • Du bliver forberedt til fødslen og den første tid som flergangsmor.
  • Du har mulighed for at tage din fødselspartner med én af undervisningsgangene — her prøver vi sammen, hvordan I bedst støtter hinanden under fødslen og tager hånd om hele familien, når fødslen går i gang.
  • Vælg gerne et kursus, der slutter et par uger før din termin.

8 gange med fokus på både krop og sind
Vi mødes 8 gange — én gang med din partner — hvor vi arbejder med kroppen gennem bevægelse, øvelser og afspænding. Vi styrker kredsløbet, aflaster den gravide krop og skaber bevidsthed og ro gennem åndedrættet.

Erfaringer i spil
Du har prøvet at føde før — måske med en vaginal fødsel, måske med kejsersnit — men ingen fødsler er ens. På kurset tager vi udgangspunkt i dine erfaringer, og vi taler om, hvad du kan gøre anderledes eller tage med dig fra sidst. Vi øver ve- og hvilestillinger, pressemåder og ser på, hvordan du kan understøtte de gode fødselshormoner.

Samtaler og fællesskab
Hver gang runder vi af med en stund, hvor vi drikker te, spiser lidt og taler om livet som flergangsmor. Her er der plads til tanker om det første møde med den lille ny, store søskendes reaktioner og hvordan I som familie kan finde balancen i det nye. Du får både faglig sparring og et nært fællesskab med andre i samme situation.

En typisk gang kan se sådan ud:
Let opvarmning
Bevægelse og stræk for muskler og led
Kredsløbsøvelser
Øvelser for bækkenbunden
Arbejde med åndedrættet
Afprøvning af fødestillinger og hvilestillinger
Afspænding
Samtale med te og lidt at spise

Fælles gang med fødselspartner
På denne gang prøver du og din partner, hvad der kan støtte og lindre under fødslen. Vi taler også om, hvordan I kan forberede de store søskende — og hvordan I sammen kan skabe en rolig overgang til at være en mere i familien.

Efter fødslen
Hvis du har lyst, kan du fortsætte på mit efterfødselskursus ca. 6 uger efter fødslen — her er der fokus på at komme godt fra start som familie med flere børn, både fysisk, følelsesmæssigt og i hverdagen. 

OBS: Rabat som pensionist/efterlønner/dagpengemodtager/SU-modtager gælder kun ved bopæl i Københavns Kommune. Vi har pligt til at indhente dokumentation.

Undervisningssted

Reklamegården
Øster farimagsgade 16 B, indg. D
2100 København Ø
Lokale 1

Praktisk information

Hold nr:
22292
Første møde:
29.09.25 kl. 18:40
Sidste møde:
24.11.25 kl. 18:40
Mødegange:
8
Lektioner:
26

Pris

Almen
DKK 2600,00
Dagpengemodtager
DKK 2444,00
Efterlønsmodtager
DKK 2444,00
Pensionist
DKK 2444,00
SU-modtager
DKK 2444,00
  • Mandag 29.09.25 kl. 18:40 - 21:05

    Sted: Reklamegården
    Øster farimagsgade 16 B, indg. D

    Lokale: Lokale 1

  • Mandag 6.10.25 kl. 18:40 - 21:05

    Sted: Reklamegården
    Øster farimagsgade 16 B, indg. D

    Lokale: Lokale 1

  • Mandag 20.10.25 kl. 18:40 - 21:05

    Sted: Reklamegården
    Øster farimagsgade 16 B, indg. D

    Lokale: Lokale 1

  • Mandag 27.10.25 kl. 18:40 - 21:05

    Sted: Reklamegården
    Øster farimagsgade 16 B, indg. D

    Lokale: Lokale 1

  • Mandag 3.11.25 kl. 18:40 - 21:05

    Sted: Reklamegården
    Øster farimagsgade 16 B, indg. D

    Lokale: Lokale 1

  • Mandag 10.11.25 kl. 18:40 - 21:05

    Sted: Reklamegården
    Øster farimagsgade 16 B, indg. D

    Lokale: Lokale 1

  • Mandag 17.11.25 kl. 18:40 - 21:05

    Sted: Reklamegården
    Øster farimagsgade 16 B, indg. D

    Lokale: Lokale 1

  • Mandag 24.11.25 kl. 18:40 - 21:05

    Sted: Reklamegården
    Øster farimagsgade 16 B, indg. D

    Lokale: Lokale 1

Rikke Venøbo portrætfoto

Rikke Venøbo

Jeg er uddannet psykomotorisk terapeut, motorikvejleder, marte meo terapeut, ammerådgiver og underviser i fødsel, efterfødsel og sansemotorik. Som person er jeg rolig, nærværende og direkte. Desuden har jeg fire børn med min mand og kender det følelsesregister, der følger med forældrerollen på godt og ondt.