Borgerjournalistik

Hænder, kaffekop, PC og notesblok

Grænserne mellem professionel, journalistisk nyhedsformidling og personlige holdningsytringer kan være meget svære at gennemskue i vore dage, hvor både afsendere og modtagere af information i høj grad selv er med til at definere, hvor et givet budskab skal indplaceres på den skala. Med dette kursus vil vi gerne give vores beskedne bidrag til at deltagerne bliver mere afklarede og kvalificerede i forhold til karakteren af det indhold, de deler med andre.

Kurset er relevant for dig, der i en eller anden form leverer faktabaseret kommunikation uden at have en journalistisk uddannelse. Det kan være, at du har din egen blog eller podcast, at du står for et nyhedsbrev i en forening eller en boligafdeling eller at du administrerer en side på sociale medier. Uanset om emnet for din kommunikation er politik, sundhed, videnskab, underholdning eller noget helt fjerde, så er der nogle fælles, grundlæggende principper for redelighed som det betaler sig at kende til for at løfte sig over niveauet af tastaturkriger og kolportør af løse påstande.

Du bliver selvfølgelig ikke uddannet journalist ved at deltage i et aftenhold, men du kan få nogle basale redskaber til at løfte kvaliteten af det du skriver og ikke mindst til at forholde dig selvkritisk inden du offentliggør noget, og dermed undgå at miste troværdighed ved at lægge navn til åbenlyse fejl. Du kan også med fordel tage kurset, hvis du ønsker at blive bedre til at gennemskue, hvornår andres kommunikation holder vand og hvornår der blot er tale om antagelser og synsninger.

Vi vil komme ind på emner som kildekritik og kildebeskyttelse, ophavsretlige faldgruber, effektiv baggrundsresearch og faktatjek, håndtering af indsigelser og kritik og mange andre. Der vil blive plads til at arbejde med konkrete cases fra deltagernes praksis, og du vil blive klædt på til at arbejde videre med at kvalificere det indhold du skaber.

Alt sammen bundet sammen af en ramme, der hedder journalistisk etik – den forpligtelse man altid har til selv på forhånd at efterprøve validiteten af ens ytringer, hvis man offentliggør noget, der ikke er deklareret som fiktion, herunder forpligtelsen til at vurdere de mulige konsekvenser for personer man omtaler eller som på anden måde berøres af indholdet.

Bemærk: rabat som pensionist/efterlønner/studerende/ledig forudsætter bopæl i selve Københavns Kommune.

Undervisningssted

Kofoeds Skole
Holmbladsgade 120
2300 København S
Sproglokale 1

Praktisk information

Hold nr:
22137
Første møde:
1.09.25 kl. 19:00
Sidste møde:
27.10.25 kl. 19:00
Mødegange:
8
Lektioner:
24

Pris

Almen
DKK 1992,00
Dagpengemodtager
DKK 1848,00
Efterlønsmodtager
DKK 1848,00
SU-modtager
DKK 1848,00
Pensionist
DKK 1840,00
  • Mandag 1.09.25 kl. 19:00 - 21:30

    Sted: Kofoeds Skole
    Holmbladsgade 120

    Lokale: Sproglokale 1

  • Mandag 8.09.25 kl. 19:00 - 21:30

    Sted: Kofoeds Skole
    Holmbladsgade 120

    Lokale: Sproglokale 1

  • Mandag 15.09.25 kl. 19:00 - 21:30

    Sted: Kofoeds Skole
    Holmbladsgade 120

    Lokale: Sproglokale 1

  • Mandag 22.09.25 kl. 19:00 - 21:30

    Sted: Kofoeds Skole
    Holmbladsgade 120

    Lokale: Sproglokale 1

  • Mandag 29.09.25 kl. 19:00 - 21:30

    Sted: Kofoeds Skole
    Holmbladsgade 120

    Lokale: Sproglokale 1

  • Mandag 6.10.25 kl. 19:00 - 21:30

    Sted: Kofoeds Skole
    Holmbladsgade 120

    Lokale: Sproglokale 1

  • Mandag 20.10.25 kl. 19:00 - 21:30

    Sted: Kofoeds Skole
    Holmbladsgade 120

    Lokale: Sproglokale 1

  • Mandag 27.10.25 kl. 19:00 - 21:30

    Sted: Kofoeds Skole
    Holmbladsgade 120

    Lokale: Sproglokale 1

Amanda Frisk portrætfoto

Amanda Frisk

Amanda er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole, og har efterfølgende arbejdet for bl.a. Jyllands-Posten, TV2 Øst og senest som freelancer for Fagbladet Folkeskolen.