Gotvedtræning
Tilmeld
I min undervisning stræber jeg efter at give deltagerne oplevelsen af at lære deres krop bedre at kende og samtidig blive bedre til at bevæge sig. Min undervisning fokuserer på dansant bevægelse til grundigt udvalgte musiknumre.
Gotvedbevægelse tager udgangspunkt i hver enkelt deltagers krop og fokuserer på at give kroppen de bedste fysiske forudsætninger for at kunne bevæge sig på en hensigtsmæssig måde gennem hele livet. Jeg lægger stor vægt på, at musik og bevægelse passer sammen, og inddrager elementer fra dansens verden for at fylde rummet med fællesskabsfølelse og bevægelsesglæde.
Hver lektion har til formål at styrke, smidiggøre og afspænde kroppens muskler. Lektionen starter med vejrtrækningsøvelser og led opvarmning, der gør kroppen klar til varierende øvelser for balance og koordination. Derefter følger et muskeltrænings- og konditionstræningsprogram tilrettelagt på baggrund af deltagernes kropslige udgangspunkt. Lektionen afrundes med afspænding af musklerne og en liggende afspænding.
Som deltager på holdet vil du opleve en øget kropsbevidsthed, styrke og smidighed samt en motiveret bevægelsesglæde i hverdagen generelt.
OBS: Rabat som pensionist/efterlønner/dagpengemodtager/SU-modtager gælder kun ved bopæl i Københavns Kommune. Vi har pligt til at indhente dokumentation.
Undervisningssted
Praktisk information
- Hold nr:
- 22711
- Første møde:
- 18.03.26 kl. 10:00
- Sidste møde:
- 27.05.26 kl. 10:00
- Mødegange:
- 10
- Lektioner:
- 20
Pris
- Almen
- DKK 1500,00
- Dagpengemodtager
- DKK 1380,00
- Efterlønsmodtager
- DKK 1380,00
- Pensionist
- DKK 1380,00
- SU-modtager
- DKK 1380,00
Miamanda Bovin
Jeg begyndte at danse tango i 2018 hos Tangospirerne på Islands Brygge, hvor jeg straks blev draget af tangoens nærværende kontakt og musikalitet. Tangoen er for mig et sted uden tid, hvor jeg gennem kroppen finder et ordløst nærvær sammen med min partner. Et rum for fordybelse faciliteret af musikken, hvor jeg kan være fuldt til stede i nuet. I min undervisning ønsker jeg at åbne dette rum for eleverne ved at skabe et trygt og sanseligt læringsmiljø, hvor de kan fordybe sig i at lytte og forbinde sig – både til sig selv, til hinanden og til musikken – gennem kroppen.
Sideløbende med min undervisning hos Tango Urquiza har jeg uddannet mig som bevægelsesunderviser og massør fra Gotveduddannelsen i 2022 og er blevet bachelor i Teater og Performancestudier fra Københavnsuniversitet 2026. Min baggrund i bevægelses- og dramapædagogikken præger derfor min tangoundervisning. I dag underviser jeg fast på fire gymnastikhold på Gotvedinstituttet samt i fagene ’Dans, bevægelse og Musik’ og ’Afspænding på Gotveduddannelsen’.
Vigtige Maestros:
2020-2025: Linus Aabye Jensen
2025: Paula Tejeda
2024: Carlitos Perez i BA
2023: Paula Tejeda og Lucas Carrizo
2023: Alejandro Aquino
2022: Sebastian Achaval
2021: Roxanna Suarez og Sebastian Achaval