Koncerter

Verdens Sirener har gennem årene optrådt ved koncerter i mange forskellige sammenhænge. Uanset om vi optræder i et ydmygt foreningslokale eller i Rigsdagssalen på Christiansborg, om publikum er skoleelever eller seniorer, om der er 20 eller 200 i salen, går vi til hver koncertoplevelse med samme entusiasme og engagement - både vi og tilhørerne skal have den optimale oplevelse hver gang.

Vi kan også finde plads i vores kalender til et arrangement i jeres forening, virksomhed, fagforening, skole, ældrecenter eller kulturhus. Vi kan desværre ikke optræde helt gratis, da det er vigtigt for os at deltagerprisen holdes nede på et niveau, der ikke afholder nogen fra at blive medlem, men vi er fleksible, når det drejer sig om at finde en pris, der passer til jeres budget.

Ønsker du at høre nærmere om muligheden for en koncert, så kontakt Rune Riismøller på 28 68 31 25 eller rune@aftenskolerne.dk.